Regler for brug af gymnastiksal og multirum
Dette regelsæt er lavet i forbindelse med at der er kommet nye regler indenfor kommunen, således at alle arrangementer der ligger udenfor skolernes aktiviteter eller aktiviteter der er gældende under Hellevad Idrætsforening, skal oplyses og der skal betales for brug af lokalerne. Prisen vil fremover være 50 kr. pr. time. Prisen er gældende uanset om der er tale om gymnastiksal, multirum eller begge dele. (Foreninger kan dog stadig frit låne multirummet til møder og generalforsamlinger mv. uden beregning)
I den forbindelse har idrætsforeningen påtaget sig administrationen af bookning og betaling af alle arrangementer der ikke vedrører Hellevad Børneunivers.
Alle kan i lighed med tidligere låne gymnastiksalen eller multirummet til sociale arrangementer, så længe der i udgangspunktet er tale om arrangementer der ikke indeholder alkohol, og med det for øje, at dette ikke er et forsamlingshus til private fester, men et samlingssted til byens øvrige arrangementer.
Dette kan f.eks. være:
- Børnefødselsdage
- Privatarrangerede aktiviteter
Hellevads foreninger kan dog stadig booke multirummet til møder og generalforsamlinger uden beregning.
Lokalerne skal naturligvis efterlades opryddet og rengjorte.
Arrangementer der ikke udlånes til:
- Runde fødselsdage
- Aftenfest ved en Polterabend
- Barnedåb/konfirmationer
- Gadefester mv.
HIF bestyrelsen forbeholder sig retten til at afvise arrangementer.
Forespørgsler og bookning af gymnastiksal og/eller multirum foretages hos:
Hanne Underbjerg
TLF: 25295877
Mail: hanne.underbjerg@dk.ey.com
Alle arrangementer i forbindelse med trivselsråd osv. Skal fortsat bookes ved Anni fra Hellevad Børneunivers.