Ordensregler i Hellevad Børneunivers
I Hellevad Børneunivers ser vi bl.a. god tone, pli og ansvarlighed som en del af elevernes almene dannelse. Derfor vægtes ordensreglerne højt.
- Vi taler pænt, både til hinanden og om hinanden, uden at bruge bandeord o.l.
- Vi løber og larmer ikke indenfor
- Vi bruger indesko
- Vi opholder os ikke i andres klasselokaler, med mindre vi er inviteret
- Vi forlader ikke skolens område i skoletiden, medmindre vi har fået lov af klasselæreren
- Vi behandler skolens inventar med respekt
- Vi spiller fodbold på græsplænerne
- Vi kaster kun med sne de steder, vi har fået lov til det.
- Vi har ikke slik, popcorn, sodavand og lignende med i skolen, medmindre der er en aftale med klasselæreren
- Vi skal sørge for, at elektroniske enheder som mobiltelefoner, tablets og computere er lydløse og de må kun bruges til undervisningsformål i timerne. Der ud over skal de være i tasken. Overtrædes reglerne i timerne, inddrages enheden til efter skoletid.
Vi forventer, at skolens ordensregler accepteres og overholdes af alle.