Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Sundhedspolitik

Sundhedspolitik for Hellevad Børneunivers

 

Aabenraa Kommune siger blandt andet følgende i den overordnede sundhedspolitik:

Den sundhedspolitiske vision 2015:

Sunde borgere – sunde valg – sammenhæng:

Den sundhedspolitiske vision 2015 er, at den langsigtede indsats samler sig om at få flere sunde borgere i Aabenraa Kommune.

Sunde borgere:

Sunde borgere sigter ikke blot på flere raske borgere, men også på at øge den faktiske og oplevede livskvalitet for borgerne i Aabenraa Kommune.

Sunde borgere betyder, at kommunen vil bidrage til, at børn og unge får et godt liv med sundhed og trivsel.

Indsatsen, der skal fremme børn og unges sunde vaner og livsstil, skal ske i de miljøer, hvor børn og unge færdes - herunder i daginstitutionen og skolen.

Børn og unge skal fra begyndelsen sikres rammer som gør, at de trives, og at sund livsstil med mere fysisk aktivitet og sund mad bliver en del af hverdagen. Børn og unges handlekompetencer skal styrkes, så de kan træffe sunde valg og udvikle sunde vaner.

 

Billede fjernet.

 

Målene for Aabenraa Kommune er nået når:

 ”Der i daginstitutioner, skoler, tandplejen og sundhedsplejen, som en del af virksomhedsaftalen, er beskrevet mål og aktiviteter for sundhedsindsatsen i overensstemmelse med Sundhedspolitikken”.

 

 Sundhedspolitik for Hellevad Børneunivers

 Sundhedspolitikken for Hellevad Børneunivers skal medvirke til, at børnene udvikler sig optimalt og er bedst muligt parate til at mestre indlæring.

Grundstenene for udvikling og læring er rigtig kost, rigelig motion, god hygiejne og trivsel. Med sundhedspolitikken vil vi skabe et sundt miljø for børnene, hvor de får lagt grobund for en sund livsstil, der gerne må holde hele livet.

 Kostpolitik

 Aabenraa Kommune skriver:

”Sund kost er med til at sikre udvikling, leg og læring hos de 0-5 årige”.
"Sund kost er med til at sikre udviklingen hos de 6 – 17 årige og øger deres muligheder for indlæring”

Hellevad Børneunivers: 

Mål

Sunde kostvaner skal være en naturlig del af hverdagen for alle børn i Hellevad Børneunives.

 I Hellevad Børneunivers lægger vi stor vægt på sund og næringsrigtig kost, da vi ved, at det har stor betydning for børns daglige trivsel, for udvikling både fysisk, psykisk og socialt, samt indlæringsmæssigt.

Vi ser det som en nødvendighed, at der er sund og næringsrig kost i:

  • Den mad vi selv fremstiller
  • Den mad vi får udefra
  • I børnenes madpakker.
     
  • Kost i Smørhullet
     

Ansvaret for børnenes madvaner er som udgangspunkt forældrenes, men da børnene tilbringer en stor del af deres tid i børnehaven, må vi som institution også tage medansvar.

Morgenmad:
 
I børnehaven vil vi meget gerne være med til at sørge for, at børnene får morgenmad, og da det er ca. 25 % af dagens energiindtag, der bør ligge i morgenmaden, har vi valgt følgende:
Har dit barn ikke fået morgenmad hjemmefra, kan børnehaven tilbyde havregryn med mælk, indtil kl. 7.30. Det er ikke tilladt at medbringe sin egen morgenmad. Ønsker I, at jeres barn skal spise andre morgenmadsprodukter, skal barnet spise morgenmad hjemmefra. Børnene kan frit spise af deres madpakker.
 

Madpakken:

 8 kostråd:
Billede fjernet.

Det er først og fremmest forældrene, der bestemmer, hvad der skal i børnenes madpakker, men fra børnehavens side anbefaler vi, at følge fødevaredirektoratets anbefalinger om, at børn ikke får slik til hverdag.

Vi synes, det er vigtig, at madpakken indeholder gode sunde og varierende råvarer, der giver masser af energi til en lang og krævende dag med fart og aktivitet.

 Vi siger ja tak til:

  • Rugbrød/rugboller og grovbrød/grovboller
  • Pålæg
  • Æg, fiskepålæg, ost
  • Rester fra aftensmaden fx pizza, frikadeller osv.
  • Frugt og grønt

 

Vi siger nej tak til:

  • Hvidt brød
  • Kiks, kager og småkager
  • Slik
  • Desserter og alle former for yoghurter/Mini Meal
  • Mælkesnitte, Pingo, Knoppers, Hanuta o.lig.

 

Vi anbefaler (som ”godter”):

  • ½ brød med mørk pålægschokolade
  • Mandler, nødder m.m.
  • Ostehaps
  • Honning

 I er altid velkommen til at søge svar og få ideer hos personalet

 Maddage og mærkedage:

I forbindelse med Smørhullets maddage og mærkedage, er ovenstående også vejledende.

Frugt:

 I Smørhullet har vi en frivillig frugtordning, som forældrene betaler til. Vi sørger så for, at der er minimum 3 forskellig slags frugt og grøntsager, samt vand. Vi tilstræber at følge årstidens frugt og grønt.

 Fødselsdage:

 Vi vil gerne være med til at gøre børnenes fødselsdag til noget særligt, samtidig med at børnene har energi til hele dagen. Derfor er det vigtigt, at børnene får et sundt og næringsrigtigt måltid, også selv om de har fødselsdag, uanset om fødselsdagen fejres i Smørhullet eller i barnets hjem.

Fejres fødselsdagen i Smørhullet, spiser børnene af deres madpakker først. I kan også vælge at komme med et måltid til børnene.

Ud over det sunde måltid siger vi ja tak til enten:

  • Ét stk. kage
  • En lille slikpose
  • En flødebolle
  • En is

Hvad I vælger at servere, meddeles personalet, samtidig med fastlæggelse af dato for afholdelse af fødselsdagen. I er altid velkomne til at få ideer hos personalet.

 Kost i skolen

”Sund mad styrker helbredet og kan forhindre sygdom”.

Skolen

  • sikrer information og rådgivning om sunde kostvaner og sund livsstil
  • støtter initiativer, der handler om sunde madvaner og kostens betydning
  • vælger den sunde mad
  • er et godt eksempel for børn og unge,
  • følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger
  • har vandfontæne til de ældste elever

 

Madpakken

  • Madpakken er et forældreanliggende, hvilket ikke betyder, at skolen ikke også kan spille en rolle som samarbejdspartner til forældrene.
  • Madpakken gøres til et emne i skolens undervisning, på forældremøder og i samtaler mellem elever og forældre ved behov.
  • Skolen råder og vejleder eleverne i, hvad en alsidig og varieret madpakke er. Forældre og lærere kan drøfte spørgsmålet på forældremøder, og endelig kan forældre og børn samtale og samarbejde om børnenes madpakker.
  • Det er vigtigt, at disse samtaler ikke kun handler om ernæringsmæssig værdi, men også om:
    - smag og præferencer
    - respekt omkring forskelle baseret på sociale, økonomiske og kulturelle forhold.
      

I hverdagen skal madpakken:

  • fremme fælles oplevelser
  • skabe rum for nydelse
  • styrke det sociale og kulturelle fællesskab
  •  

Råd om kost

  • Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv
  • Spis frugt og mange grøntsager
  • Spis mere fisk
  • Vælg fulkorn
  • Vælg magert kød og kødpålæg
  • Vælg magre mejeriprodukter
  • Spis mindre mættet fedt
  • Spis mad med mindre salt
  • Spis mindre sukker
  • Drik vand

                                                                                                

 

Billede fjernet.
Motionspolitik

Hjerteforeningen siger:

”Motion er ikke alene godt for dit helbred. Det giver dig også mere energi og større velvære.”

Hellevad Børneunivers:

I Hellevad Børneunivers har vi integreret motion som en naturlig del af hverdagen, da vi er opmærksomme på, at bevægelse styrker børns motorik, så de har lettere ved at koncentrere sig og lære.

Mål

Alle børn i Hellevad Børneunivers skal være fysisk aktive.

 Motion i Smørhullet

 I Smørhullet indgår motorik og bevægelse som en naturlig del af vores hverdag. Derfor tilbyder vi børnene motion for krop, hænder og hoved, gennem legelignende aktiviteter, i et udfordrende miljø.

Hver uge har vi fastlagt en række aktiviteter for børnene i tidsrummet kl. 9.00 til kl. 10.00. Aktiviteterne kan være: kreativitet, musik, fri leg, ud af huset og gymnastik. Hver gruppe skiftes til at have aktiviteterne, og aktiviteterne tilrettelægges, så de passer til børnenes alder, fx er det oftest sådan, at når mellemgruppen og de store er i skoven, bliver de der oppe og spiser og kommer derfor først tilbage kl. 11.00

Vi er så privilegerede at have adgang til både

  • Sportsplads. Her leger vi vilde lege, hurtigløbende lege, boldlege m.m.
  • Gymnastiksal. Her er der mulighed for at lave opvarmnings program, redskabsgymnastiske lege, boldlege, danselege, løbelege m.m.
  • Skov. Vi udforsker alle skovens forskellige muligheder: På stierne, udenfor stierne, bakke op, bakke ned, kravler i træer, springer over bække m.m.
  • Perfekt størrelse by (på gå ben). Vi bruger bl.a. byen til trafiktræning, men også til at udforske nærmiljøet.

Disse bruges af alle grupper i hver uge.

Vi er ude på legepladsen hver dag mellem kl. 11 og kl. 13 uanset vejret. Er vejret til det, er vi på legepladsen hele dagen. Vi har en legeplads med mange udfordringer bl.a. cykler, løbecykler, evighedskarrusel, kolbøttestativer, rutsjebane med kravlenet, gynger, klatretræer m.m. Der ud over kan børnene vælge

  • Sjippetov
  • Bolde
  • Hængekøjer
  • Balancestylter
  • Tegnekridt

Vi deltager med de store børn hvert år i skolens motionsdage, når det er muligt.

 Motion i skolen

”Hvis du dyrker regelmæssig motion får du mere energi, din koncentration bliver bedre og du lærer nemmere”.

Fysisk aktivitet har en lang række positive elementer ud over at være sygdomsforebyggende. Det drejer sig bl.a. om livsglæde, leg og socialt samvær. Undersøgelser har vist at:

  • Børn, som bevæger sig, har lettere ved at få venner.
  • Børn, som bevæger sig, er mindre ensomme.
  • Børn, som bevæger sig, føler sig mindre udenfor.
  •  

Skolen:

  • planlægger, så børnene får mod på at bevæge sig, bla. gennem kampagner som
    - Alle børn cykler
    - Sæt skolen i bevægelse
    - Skolernes motionsdag
    - mm.
  • Laver motionsbånd for alle elever hverdag
  • Tilbyder svømning hver uge for 4.-5.-6. klasser
  • sikrer tilstrækkelige og egnede faciliteter
  • sikrer en målrettet indsats
  • sikrer formidling af viden om motions betydning

Skolens personale:

  • Sørger for at børn og voksne får den daglige motion f.eks. morgenløb
  • bidrager til fysisk aktivitet i fællesskaber fx idræt, frikvarter, leg og læring
  • er gode rollemodeller

 

Råd om motion

 Voksne bør dagligt være fysisk aktive i mindst 30 minutter.

Børn og unge bør dagligt være fysisk aktive mindst en time.

 

Motionsvaner der grundlægges i barndommen, har stor betydning for motionsvaner og sundhed senere i voksenlivet.

 

 

 
  Billede fjernet.

Hygiejnepolitik

Sundhedsstyrelsen siger:

”Sundhedsstyrelsen finder, at der bør stilles høje krav til den daglige hygiejne. Ved at højne kravene vil en stor del af sygeligheden blandt børn og voksne – kunne forebygges”

Hellevad Børneunivers:

I Hellevad Børneunivers forstår vi god hygiejne som en basal forudsætning for god social udvikling, godt helbred og dermed almene udvikling og indlæring.

Mål

Den daglige hygiejne skal være en naturlig del af hverdagen for alle børn i Hellevad Børneunivers.

Hygiejne i Smørhullet

I Smørhullet vil vi gerne være med til at gøre hygiejne til en naturlig del af børnenes hverdag.     Dels for at give børnene gode hygiejnevaner med i rygsækken, men også for at minimere smitte og sygdomme.

Vi ved, at sunde børn er mindre modtagelige for infektioner, så derfor har vi kultur for, at børnene skal vaske hænder:

  • Hver gang de har været på toilettet
  • Inden hvert måltid
  • Hver gang de kommer ind udefra
  • Når de har snavsede fingre

 Vi har tradition for at lave ”Håndhygiejne kursus” for alle børnene med jævne mellemrum.

For at standse spredning af bakterier mest muligt har vi indført følgende:

  • Små vaskbare håndklæder til engangsbrug
  • Berøringsfri sæbeholder
  • Berøringsfri vandhaner
  • Der er adgang til fri benyttelse at engangsvinylhandsker til personalet, når børnene har brug for hjælp til toiletbesøg, bleskift m.m.
  • Hånddesinficerings gel til personalet
  • Dispensere til papirlommetørklæder i hvert rum
  • Vi har lavet en folder til forældrene, omhandlende de mest almindelige smitsomme sygdomme
  • Daglig udluftning

Er der perioder med risiko for smittespredning pga. sygdom m.m., sætter vi særlig fokus på hygiejnen. Vi spritter håndvaske, borde, håndtag m.m. af flere gange om dagen. Vi opfordrer børnene til at vaske hænder oftere, samt nyse og hoste i ærmet.

 Hygiejne i skolen

 ”Gennem daglig hygiejne vil en stor del af sygeligheden blandt børn og voksne kunne forebygges”.

 

Billede fjernet.

Hygiejne vedrører særligt følgende områder:

  • Toiletbesøg
  • Personlig hygiejne
  • Måltider
  • Sygdom
  • Lus
  • Idræt
  • Madlavning
     

Toiletbesøg

  • Børnene skal lære at efterlade toilettet rent og pænt og huske håndvask m. sæbe efter toiletbesøg

Personlig hygiejne

  • Børnene skal lære, at der stilles højere krav til deres personlige hygiejne, når de kommer i puberteten. Der undervises/vejledes i personlig hygiejne i 4. – 6. klasse, i forbindelse med seksualundervisning.

Måltider

  • Grundig håndvask m. sæbe inden alle måltider
  • Efter spisning aftørres bordene, og der luftes ud i lokalet

Sygdom

  • Husk smittefaren er størst før udbrud og ved udbruddets start
  • Man kan gå i skole, når man er frisk og under evt. behandling
  • Det er vigtigt, at børnene lærer at begrænse smitte ved at hoste og nyse i ærmet, vaske hænder efter at have pudset næse, og i det hele taget holde en god håndhygiejne 

Lus

  • Skolen giver straks forældre besked, når der opdages lus hos et barn. Det forventes, at barnet straks kommer under behandling.
  • De øvrige forældre får besked om, at der forefindes lus på skolen

Idræt

  • Alle skal gå i bad efter idræt. Herved indarbejdes gode vaner for hygiejne i forbindelse med fysisk aktivitet.
  • Hvis barnet skal fritages for bad i skolen, kræver det besked fra hjemmet.

Madlavning

  • I skolen følges de almene retningslinjer for adskillelse af forskellige typer fødevarer; anvendelse af rene klude ol.; og håndvask m. sæbe før og efter.
     

Trivselspolitik

Statens Institut for Folkesundhed siger:

 ”Børns sociale relationer og mobning mellem børn har stor betydning for det enkelte

barns oplevelse af sit hverdagsliv.”

 Hellevad Børneunivers:

I Hellevad Børneunivers betyder det meget for os at alle, både børn og voksne, trives og har det godt. Det er vigtigt, at børnene trives i fællesskabet samt, at de hvile i sig selv. Vi har valgt at gøre ”Trivsel” til et projekt

Mål

Trivsel skal være en selvfølgelighed for alle børn i Hellevad Børneunivers

 Vi henviser til Hellevad Børneunivers’ Trivselsprincip af oktober 2008

 Yderligere henvises til Hellevad Børneunivers’ Trivselsprojekt af november 2008

    Begge kan ses på:  www.hellevadboerneunivers.aula.dk