Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Sådan starter dagen

Sådan starter dagen i Hellevad Børneunivers

Der er lærere i klasserne fra kl. 7.30 til at tage imod eleverne når de kommer

På skolen har vi morgensang hver morgen mellem 7.45 og 8.00.

Vi ser det som en del af elevernes almene dannelse, at eleverne bliver præsenteret for den danske Sangskat, at de får øvet sig i og oplever fællesskabsfølelse og respekten for hinanden, og for den der taler. Vi oplever at det styrker sammenhængskraften i Hellevad Børneuniverset.

Morgensang består af:

  • To sange, valgt af musiklæreren. Klasserne skiftes til at lave liste over sangønsker.
  • Uddeling af diplomer ifm. morgenløb
  • Oplæsning af Fadervor, af 6. kl. elever på skift
  • Markering af fødselsdage
  • Fællesorientering

Forældre er velkomne til at deltage til morgensang. Børnehaven deltager om torsdagen. Alle elever står sammen klassevis ved deres klasselærer, med mindre de følges med deres forældre.

Efter morgensang er der morgenløb for alle elever.

  • Alle elever løber en bestemt rute rundt på skolens område.
  • Der bliver udleveret et lille mærke for hver omgang de har løbet.
  • Mærkerne bliver talt sammen over tid
  • Når der er samlet mærker nok sammen til en halv eller hel maraton, uddeles der diplom.

 

Børnehavens børn er velkomne til at løbe med, under deres forældres opsyn, og vil også få uddelt diplomer.

Vi forventer at eleverne alle møder til tiden senest kl. 7.45, da morgensang og morgenløb er obligatorisk og en del af skolegangen.